|
|
Introduktion
I naturen er det en fordel for ørkenrotterne at have golden
agouti farven (vildtfarven -
Agouti), da denne farve får dem til at falde bedre i ét
med omgivelserne. Men i fangenskab eksisterer den konstante
fare for rovdyr ikke. Andre pelsfarver opstår ved mutationer
(ændringer i DNA) i generne, der styrer pelsfarven. Sort
pelsfarve er f.eks. et resultat af en mutation. I naturen
ville en sort ørkenrotte være nem at se, og ville derfor
hurtigere blive fanget og ædt og måske slet ikke nå at formere
sig. Men fordelen ved at være golden agouti farvet findes ikke
i menneskenes bure. Derfor kan dyr med farvemutationer let
overleve i fangeskab. Mennesker har gennem generationer
udvalgt dyr med disse nye spændende farver. Ved at kombinere
de forskellige mutationer og sørge for at mutationerne bliver
videreført (ved at lade dyr med de bestemte gener få unger med
hinanden) har man nu et hav af forskellige
farvevarianter.
De 7
farvegener Inden for ørkenrottegentik kendes der i
øjeblikket 7 forskellige gener, som bestemmer ørkenrottens
pels- og øjenfarve. Generne består af par, hvor ørkenrotten
har fået det ene gen i parret fra sin mor, og det andet fra
sin far. Inden for hvert gen findes flere alleler dvs. udgaver
af genet, som enten kan være dominante eller recessive.
Hvert gen har fået et bogstav efter én af de
farveændringer genet kan påføre sin bærer. Man navngiver et
gen efter dets engelske navn. Derfor har jeg også skrevet
genernes navne på engelsk, så man kan se, hvorfor man kalder
dem a, c, d osv., men også fordi der i nogle tilfælde ikke
findes noget passende navn til genet på dansk. Store bogstaver
betyder dominante alleler, små bogstaver recessive
alleler.
| Genets
navn |
Dominante
alleler |
Recessive
alleler |
Agouti
gene (agouti gen) |
A |
a |
Colour
gene (farve gen) |
C |
ch cchm |
Dilution
gene (fortynde gen) |
D |
d |
| Extension gene |
E |
e ef |
| Grey factor gene |
G |
g |
Pink eyed
gene (rødøje gen) |
P |
p |
Spotting
gene (plet gen) |
Sp |
sp | |
Som man kan se findes der nogle gange flere
recessive alleler, med forskellige betydninger for hårfarven,
indenfor det enkelte gen. Dominante alleler ’bestemmer’ over
de recessive.
Genernes virkning på det enkelte
hår Hvis man ser på en golden agouti farvet ørkenrottes
hår meget tæt på, vil man se, at håret har tre farvede bånd:
Nederst har håret en grå farve, længere oppe er håret gult, og
helt ude på spidsen er håret sort. Man kan selv se det ved af
stryge ørkenrottens pels mod hårene. Da vil man kunne så den
grå farve nederst på håret. Den fylder egentlig over halvdelen
af håret, men fordi hårene ligger skråt ned, kan man kun se
det allerøverste af håret med det gule og den sorte spids.
Dette får hovedindtrykket af pelsen til at virke brunlig. En
god kamuflage i den mongolske ørken.
Gener som
påvirker farvezonernes udstrækning Hos den vildtfarvede
ørkenrotte er hårene altså opdelt i tre zoner. Herunder ses en
tegning af en vildtfarvet ørkenrottes hår:

Der er 4 gener som har
indflydelse på zonernes farver:
a - Ændrer den
gule farve i den midterste zone til sort (tegning
a). e - Udvider den gule midterste zone til også at
fylde hele den nederste grå zone (tegning e). g -
Ændrer den gule farve i den midterste zone til hvid og bleger
den sorte spids en anelse (tegning g). p - Ændrer
den sorte farve i den yderste zone til en næsten gennemsigtig
grå (tegning p)

Andre påvirkninger De tre andre gener har
ikke indflydelse på nogen speciel zone:
C
bestemmer alle hårets farvezoners farveintensitet. d
klumper pigmentet sammen, hvilket ’fortynder’
farven. Sp danner hvide områder i pelsen (og bleger
farven udenom pletterne, men dette kun meget
svagt).
Her kan man se hvilken indflydelse de
forskellige alleler har på det enkelte hår.
| Gen navne |
Farve effekt |
Agouti
gene (agouti gen) |
AA
eller Aa fører til vildtfarvede dyr. En ørkenrotte
med A har hvidgul bug.aa har to funktioner: For
det første bliver det gule midt på håret sort. For
det andet bliver ørkenrotten ensfarvet dvs.
uden hvidgul bug. |
Colour
gene (farve gen)
ch
himalaya gene
cchm burmese
gene |
CC
giver normalt farvede dyr.ch giver hos
dyr som også har pp en lidt lysere pels ellers
ingen blegnings effekt. Ccb giver,
når ørkenrotten også har pp, svage burmeser tegninger. Ellers normal farvet
ørkenrotte. chch giver
en hvid ørkenrotte, med enkelte farvede hår, alt
efter hvilke andre gener den ellers bærer.
cbcb giver burmeser
tegninger. cbch giver
siameser tegninger (altså lyse/blegede burmeser
tegninger).ch og cb koder
for farvestoffer som kan påvirkes af temperaturer.
ch producerer farvestoffer som
ødelægges ved en lavere temperatur end
cb’s. En ørkenrotte med to
cb’er har mørkere snude, poter, hale og
ører, fordi temperaturen dér er lavere end midt på
kroppen. Farvestofferne ændres kun midt på kroppen
og forbliver intakte på de koldere dele af
ørkenrottens krop. (Nogle steder skrives
cb dog også som cchm, som
står for chinchilla medium. Der er tale om den
samme allel!) |
Dilution
gene (fortynde gen)
|
DD
eller Dd giver et normalt farvet dyr. dd
’fortynder’ (klumper pigmentet sammen) den
oprindelige farve og fx laver sort om til
”blå”. |
Extension gene
ef fading
gene |
EE
eller Ee giver normalt farvede dyr. Men to ee
gener udvider det gule område på en ørkenrottens
hår, så kun den yderste spids på håret er sort.
Dette giver et smukt gul/orange ydre.
ef reducere det sorte på håret til
fordel for det gule og farven falmer efterhånden
som dyret bliver ældre (kan desværre ikke vises på
tegningerne af hårene, da man ikke kender
tilstrækkeligt til dette gen endnu). |
| Grey
factor gene |
GG og
Gg fører til normalt farvet dyr, mens gg laver det
gule i ørkenrottens hår om til hvidt, men den
bleger også lidt den yderste sorte spids.
Resultatet bliver et sort/hvidt grumset ydre, som
på lidt afstand bliver gråt, deraf navnet.
|
Pink
eyed gene (rødøje
gen) |
PP
eller Pp fører til sorte øjne. pp fører til røde
(pink) øjne og lidt lysere pelsfarve. |
Spotting gene (plet gen) |
SpSp
fører til unger som dør før de bliver født.
Spsp fører til plettede dyr,
pletterne varierer meget i størrelse. spsp
fører til dyr uden pletter.
| | |
| Dominante og recessive
alleler |
|
En vildtfarvet ørkenrotte har normalt alle de
dominerende alleler (undtagen Sp), mens en sort ørkenrotte har
de recessive alleller aa på agouti-genets plads – resten af
dens alleler er dominante (stadig undtaget Sp).
Hvis en
vildtfarvet hanørkenrotte (AA) parrer sig med en sort
hunørkenrotte (aa) – vil alle ungerne som vist herunder have
generne Aa:
Det store A har de arvet fra deres far
og det vil dominere over det lille a som de har arvet fra
deres mor. Ungerne vil altså alle sammen være vildtfarvede
(golden agouti farvede): brune m. hvid/gullig bug.
En
af disse unger, en han, parrer sig med en hunørkenrotte fra et
andet kuld med generne AA:
 |
? |
 |
Halvdelen af
ungerne vil have generne AA, et stort A fra deres far og et
stort A fra deres mor. Mens den anden halvdel vil have generne
Aa, det store A fra deres mor, det lille a fra deres far, men
i praksis vil man ikke kunne se hvilke unger der har AA og
hvilke der har Aa, da alle ungerne vil ligne hinanden. Det
skyldes at store A hos ungerne med Aa vil dominere over det
lille a. Altså kan man ikke vide, hvilke unger der gemmer på
et lille a, og hvilke der ikke gør. Man siger at en ørkenrotte
gemmer på et gen, hvis genets farve ikke kommer til udtryk i
dets pels. Når man ikke ved om en ørkenrotte gemmer på et gen
skriver man i stedet en – (streg). Hvis man skal skrive en af
ungernes genkode ned, og man stadig ikke ved om den gemmer på
et lille a eller ej, skriver man A-.
I nogle få
tilfælde er det dog ikke helt sådan alligevel. Nemlig med C
genet. Store C’s dominante virkning overfor ch og
cb ophæves nemlig når to recessive p’er også er til
stede. To af de recessive p’er bleger i sig selv dyrets pels,
men sammen med ch eller cb bliver dyret
i ch’s tilfælde endnu lysere og i cb’s
tilfælde kan svage burmeser tegninger ses. Dette kaldes
dominans modifikation.
For at få de recessive a’er
til at komme til udtryk i bare nogle af ungernes pels bliver
begge forældre altså nødt til at bære bare ét recessivt a
hver.
Det kan ske på 3 måder:
|
|
|
I England har næsten alle
farvevarianter fået et navn og alle i England kalder dem
sådan, men i Danmark har ingen besluttet sig til nogle
bestemt navne - endnu. Jeg har derfor kaldt farverne hvad
jeg synes de skal hedde, men det er ikke nødvendigvis det
rigtige. Jeg ved f.eks. at mange kalder ’argente golden’
for kanel og det er lige så rigtigt som mit ’gylden’. Det
skal også lige siges at alle farvevarianter ikke er med,
for det første er nogle stadig ukendte og for det andet
findes der farvevarianter som ville fylde helt unødigt i
skemaet.
I mange andre lister og skemaer finder man
navne som ’colourpoint’ og ’light colourpoint’.
’Colourpoint’ står for at der i den pågældende ørkenrotte
har to cb’er. ’Light colourpoint’ står for at
ørkenrotten har et cb og et ch. F.eks. ville en ørkenrotte
med genkoden (aa cbcb E- gg P-) altså hedde
’colourpoint slate’, og en ørkenrotte med genkoden
(A- cbch E- G- P-) hedde ’light colourpoint
agouti’.
Som man kan se har jeg i de to genkoder
ovenfor ikke skrevet generne D og sp med. Det er fordi man
normalt kun skriver D med i genkoden når den er i sin
recessive form og sp med når den er i sin dominante. Det er
derfor at sp slet ikke er med i skemaet, og D er kun med fordi
farven ’blue’ har D i recessiv form. Alle andre
farver med to recessive d’er har ikke sit eget navn, de får
bare betegnelsen ’diluted’. Et dominant Sp giver
betegnelsen ’spotted’. F.eks. en ørkenrotte med genkoden
(aa C- dd ee G- P-) vil altså hedde
’diluted nutmeg’, og en med genkoden (A- C- ee G- pp
Spsp) ’spotted yellow fox’
Man tør ikke
spørge sig selv om hvad en ørkenrotte med genkoden (A- cbch
dd ee G pp Spsp) hedder (måske ’diluted light
colourpoint spotted yellow fox’!?).
|
Genkoder |
|
Engelsk
navn |
Tysk
Navn |
|
A- C- D- E- G-
P- |
|
Golden
Agouti |
Agouti /
Wildfarbig |
|
A- C- D- E- gg
P- |
|
Gray
Agouti |
Silber
Agouti |
|
A- C- D- ee G-
P- |
|
Dark Eyed
Honey |
Algierfuchs |
|
A- C- D- E- gg
pp |
|
Ivory
Cream |
Elfenbein |
|
A- C- D- ee gg
P- |
|
Polar
Fox |
Polarfuchs |
|
A- C- D- ee G-
pp |
|
Yellow
Fox |
Goldfuchs |
|
A- C- D- ee gg
pp |
|
Apricot/Red Eyed Polar
Fox |
Apricot |
|
A- CC D- E- G-
pp |
|
Argente |
Gold |
|
|
|
|
|
|
aa C- D- E- G-
P- |
|
Black |
Schwarz |
|
aa C- D- E- gg
P- |
|
Slate |
Anthrazit |
|
aa C- D- E- G-
pp |
|
Lilac |
Platin |
|
aa C- D- E- gg
pp |
|
Ruby eyed
white |
Altweiß |
|
aa C- D- ee G-
P- |
|
Nutmeg |
Kohlfuchs |
|
aa C- D- ee gg
P- |
|
Silver
nutmeg |
Blaufuchs |
|
aa CC D- ee G-
pp |
|
Red fox/ Argente
nutmeg |
Rotfuchs |
|
|
|
|
|
|
A- C ch
D- E- G- pp |
|
Argente
Cream |
Gold
Hell |
|
A- C cchmD- E- G- pp |
|
Argente
Fawn/Topas |
Topas |
|
A- cchm cchm
D- E- G-
P- |
|
Pearl (Colourpoint
Agouti) |
Colourpoint-Agouti |
|
aa chch
D- -- --
P- |
|
Dark Tailed White
(Himalayan) |
Himalayan
(Hermelin) |
|
aa C ch D- E- G- pp |
|
Dove |
Platin
hell |
|
aa C ch D- ee G- pp |
|
Pale Argente Nutmeg/ Light
Red fox |
Rotfuchs-Hell |
|
A- cchmcchm
E- gg
P- |
|
Colourpoint Grey
Agouti |
Colourpoint
Silberaguti |
| A-
cchmch E- gg P- |
|
Light Colourpoint Gray
agouti |
Colourpoint Silberaguti
Hell |
|
aa cchmcchm
E- G- P-
|
|
Burmese |
Marder |
|
aa cchmcch
E- G-
P- |
|
Siameser |
Marder Hell
(Siamese) |
|
aa C cchm E- G- pp |
|
Sapphire |
Saphir |
|
aa cchmcchm D- ee G- P- |
|
Colourpoint
Nutmeg |
Colourpoint-Kohlfuchs |
|
aa cchmcchm D- ee gg P- |
|
Colourpoint Silver
nutmeg |
Colourpoint-Blaufuchs |
|
-- cch cch
D- -- -- pp
|
|
Pink Eyed White
(PEW) |
Rotaugen
Wei ß |
|
A- C cchm D- ee G- P- |
|
Light Dark Eyed
Honey |
Algierfuchs-Hell |
|
|
|
|
|
|
A- C- dd E- gg
P- |
|
Diluted Gray
Agouti |
Diluted Silber
Agouti |
|
aa C- dd E- G-
P- |
|
Blue (diluted
black) |
Blau |
|
aa C- dd ee G-
P- |
|
Diluted
nutmeg |
dilute-Kohlfuchs |
|
aa C- dd ee gg
P- |
|
Diluted Silver
nutmeg |
dilute-Blaufuchs |
|
aa C- dd E- G-
pp |
|
Diluted
Lilac |
dilute-Platin |
|
A- C- dd E- G-
P- |
|
Diluted
Agouti |
Diluted Agouti /
Wildfarbig |
|
aa C- dd E- gg
P- |
|
Diluted
Slate |
dilute-Anthrazit |
|
|
|
|
|
|
- - C- D- ef ef G-
pp |
|
Rey eyed
schimmel |
Rotaugen-Schimmel |
|
- - C- D- ef ef G-
P- |
|
Scimmel |
Schimmel |
|
- - C- D- ef ef gg
P- |
|
Silver
schimmel |
Silberschimmel |
|
- - C- D- ef ef gg
pp |
|
Red eyed Silver
schimmel |
Rotaugen-Silberschimmel |
|
Endelse på genkoden, om det er med
plet eller uden |
|
Sp sp |
Med
pletter |
|
sp sp |
Uden pletter
|
|
Nye betegnelser i genkoden |
|
cb = |
cchm |
|
ch = |
ch |
|
|